Lær at forstå dig selv på et dybere plan og hvordan du kan skabe ro i dine tanker og følelser - og styrke dit selvværd

Føler du dig stresset, usikker, ensom eller overvældet af dine tanker og følelser?
Det er helt normalt som ung at have perioder, hvor det hele fylder meget
– men du behøver ikke stå alene med det.
Måske er du i gang med at finde ud af, hvem du er, hvad du vil, og hvordan du vil stå i verden – samtidig med skole, uddannelse, venner og konflikter i familien kan fylde mere.
Hos mig får du et trygt og fortroligt rum, hvor du kan være dig selv uden at skulle præstere.
Sammen arbejder vi med det, der fylder, så du kan forstå dig selv bedre, styrke dit selvværd og få konkrete redskaber til at håndtere følelser som angst, vrede eller tristhed.
Vi kan også bruge kreative metoder som tegning eller musik, hvis det hjælper dig med at sætte ord på det, der er svært.
Er du under 18 år, kræver det samtykke fra dine forældre at starte i et terapiforløb.
Samtalerne er altid fortrolige.
Skriv til mig for at booke en kort afklarende samtale eller for at få tilsendt forslag til tider.
Du kan sende en SMS til 21 81 09 92 eller sende en mail for nærmere aftale til : mail@terapihuset.dk
Tankemylder eller uro i kroppen
Angst, lavt selvværd eller pres for at klare det hele
Konflikter hjemme eller i skolen
Følelsen af at være anderledes, alene eller usikker
Gamle oplevelser, svigt eller vrede, der stadig fylder
Vi kan også:
Se på hvilke tanker og følelser, der fylder mest
Opdage dine styrker og udfordringer
Stille ind på seksualitet, drømme, bekymringer og mål
Få konkrete redskaber til at håndtere pres og relationer bedre
"Det er rart at have et sted, hvor jeg kan sige alt det, jeg tænker og føler højt."
"Det var lidt svært i starten at tale om, men det blev lettere fra gang til gang."
"Jeg fik værktøjer, der hjalp mig med min angst – og redskaber til at blive mindre nervøs, når jeg skulle fremlægge i skolen."